ALT INDHOLD PÅ SITET ER SPONSORERET AF HPE
Robot-framför-stad
Artikel

Singularitet – når små hændelser har stor betydning

Alle taler om singularitet, men meget få er klar over hvad det rent faktisk betyder.

Singularitet har flere betydninger:

  • En matematisk singularitet er et punkt hvori en matematisk funktion går mod uendeligt.
  • En gravitationel singularitet er et astrofysisk begreb hvor et punkt – f.eks. et sort hul – går mod uendeligt.
  • En teknologisk singularitet – som denne artikel handler om – er et tidspunkt i en civilisations udvikling, hvor dens teknologiske udvikling accelererer mod uendeligt. F.eks. hvis kunstig intelligens når et vist niveau.

Man kan også opfatte en singularitet som en lille hændelse med store, uoverskuelige eller ukendte konsekvenser. Jeg kommer tit til at tænke på Berlin-murens fald. Denne var udløst af en østtysk embedsmands fejl på et pressemøde og fik – heldigvis – Berlin-muren til at falde. Men murens fald fik også enorm betydning for tidligere østblok-lande. Og for udvidelsen af EU. Og et mere forenet vesten, kunne lægge et massivt pres på f.eks. Sydafrika. Kort efter Berlin-murens fald blev Nelson Mandela løsladt fra fængslet og apartheid sluttede i 1994.

Et andet kendt eksempel var attentatet på John F. Kennedy. Måske ville den amerikanske præsident have normaliseret forholdet til Cuba, ændret politken ift. Kina og stoppet Vietnam-krigen (1955-1975) inden den udviklede sig til en katastrofe.

Faktum er bare, at ingen kendte konsekvenserne eller implikationerne af ovenstående hændelser.

Men denne artikel handler ikke om global politik, men derimod om singularitet ifm. teknologi.

Allerede i dag har vi f.eks. computere i form af smartphones, tablets, notebooks, PC’ere etc. Disse gør brugeren i stand til at gå på Internettet og søge på enorme mængder af information. Dette faktum gør, at vi i dag er mere intelligente og oplyste end tidligere generationer. Med andre ord har vi allerede form for kunstig intelligens, om end en forholdvis simpel kunstig intelligens.

Vi har også meget punktorienteret kunstig intelligens i form af teknologi der er dedikeret til et enkelt formål og automatiserer enkelte opgaver. Her i Hewlett Packard Enterprise har vi f.eks. servere der med en CPU og en Ilo-chip (Integrated Lights Out – der automatiserer server administration) og storage arrays med en CPU og en ASIC (Application Specific Integrated Circuit). Alle delene er integrerede kredsløb der løser specifikke opgaver. Disse er dermed en form for kunstig intelligens.

Vi har også set computere være meget gode til at spille skak, men kun gode til at spille netop skak. Vi mangler stadig at computere udviser det man kalder AGI (Artificial General Intelligence) – også kaldet “strong AI” eller”full AI”.

Læse mere: Skal du vaere bange for AI – kunstig intelligens?

Men den teknologiske udvikling kører som bekendt på den store klinge og udviklingen er – som altid – aldrig stillestående:

2099 er biologiske mennesker en minoritet

I år 2029 regner man med at skabt kunstig intelligens – såkaldt AGI (Artificial General Intelligence) – altså computere der er lige så kloge som mennesker. Disse skulle således være i stand til at bestå en såkaldt Turing-test. Turing-testen er en metode til at afgøre, om en maskine har intelligens på et menneskeligt niveau. Nogle husker måske Voight-Kampff maskinen fra filmen Blade Runner, der benyttes til at afsløre om det er et menneske eller en robot (en såkaldt replikant i filmen) man taler med. Princippet er det samme.

I år 2045 regner man med at have skabt kunstig superintelligens – såkaldt ASI (Artificial Super Intelligence) – der således er meget klogere end den menneskelige hjerne. Og på dette tidspunkt opstår der singularitet netop fordi den teknologiske udvikling accelererer mod uendeligt. Super-kloge computere udvikler endnu klogere computere, som igen udvikler endnu klogere computere osv.

I år 2099 regner man med at menneskehjernen ingen fordele har frem for en computer-baseret hjerne. Og rene biologiske mennesker kommer til at være en minoritet.

Alle disse forudsigelser er i øvrigt lavet af amerikaneren Ray Kurzweil, som både er videnskabsmand, forfatter, opfinder og futurist. Der har været og er mange forudsigelser om fremtiden. Det bemærkelsesværdige ved Ray Kurzweil’s forudsigelser er, at der til dato har været hele 86% af disse som viser sig at være rigtige.

Hvis du vil læse mere om Ray Kurzweil’s forudsigelser, så findes disse på: https://en.wikipedia.org/wiki/Predictions_made_by_Ray_Kurzweil#2099

Teknologisk singularitet uanset om du vil det eller ej

For at kunne forstå singularitet bedre, så kunne man også starte med at definere almindelige skalaer:

  • En lineær skala er en skala der har en ensartet tilvækst. Ergo er tilvæksten den samme og er arrangeret på en ret linie. Tænk 1, 2, 3, 4, 5, 6 osv.
  • En ekspontentiel skala er en skala hvor tilvæksten fordobles. Ergo bliver tilvæksten hele tiden fordoblet og er dermed eksponentiel. Tænk 1, 2, 4, 8, 16, 32 osv.

Singularitet er at sammenligne med en eksponentiel skala hvor man ikke kender hverken konsekvenser eller implikationer af udviklingen.

Men skal vi så som mennesker frygte udviklingen af kunstig intelligens og dagen hvor vi har teknologisk singularitet? Ikke når man spørger mig. Teknologisk singularitet kommer uanset om man vil det eller ej. Det er kun et spørgmål om at man introducerer det på den rigtige måde. Her kommer jeg til at tænke på Isaac Asimov’s “Three Laws of Robotics”:

  1. En robot må ikke gøre et menneske fortræd, eller, ved ikke at gøre noget, lade et menneske komme til skade
  2. En robot skal adlyde ordrer givet af mennesker, så længe disse ikke er i konflikt med første lov
  3. En robot skal beskytte sin egen eksistens, så længe dette ikke er i konflikt med første eller anden lov

Neuro-interface skaber klogere mennesker

Jeg er optimist og tror på at vi som mennesker kan sameksistere med super-kloge computere. Præcis lige som vi gør det i dag. Men vi skal forberede os på at være hybrider hvor teknologi bliver en del af vores kroppe. Præcis lige som nyfødte i dag får et navn og et CPR-nummer, så vil vi i en snarlig fremtid via et neuro-interface få uploaded enorme mængder information direkte i vores hjerner og dermed skabt bedre og klogere mennesker. Man skal også regne med, at store medicinske mysterier (neuro-degenerative sygdomme, cancer etc.) bliver løst. Og hunger-problematikken bliver løst. Og i det hele taget bliver vi i stand til at løse de udfordringer vi som civilisation har haft i det 20. og 21. århundrede.

Og måske bliver vi udødelige, når vores tanker og hjerner kan uploades til internettet eller skyen. Vi holder sandsynligvis op med at eksistere fysisk, men vores tanker, sprog, erfaringer etc. kommer til at leve evigt.

Teknologisk singularitet er på vej og verden bliver meget bedre end den i forvejen er.

 

 

 

 

Mikkel Heltborg Terp
Enterprise Account Manager, global accounts