ALT INDHOLD PÅ SITET ER SPONSORERET AF HPE
Artikel

Public Domain – en forudsætning for fremskridt

Menneskets udvikling – og IT industriens for den sags skyld – er baseret på samarbejde og vidensdeling. Mange af de teknologier og koncepter vi i dag benytter er baseret på netop det faktum, at vi bliver bedre og bedre til at udnytte den viden vi allerede har. Motoren i dette hedder samarbejde og metoden går ud på at sikre, at den der har behov for viden, også får adgang til viden. Et godt eksempel på dette er Gen-Z samarbejdet, men mere om dette senere i artiklen.

Det grundlæggende i Public Domain (Offentligt Domæne) er at noget er offentlig ejendom. Når noget er offentligt ejet, så er det enten fordi rettighederne er udløbet, mistet eller aldrig har været der. Public Domain er et vidt begreb der dækker både vores kultur (musik, film, bøger etc.), videnskab, software, madopskrifter osv. I denne artikel vil jeg dog beskæftige mig med det der er relevant for IT verdenen.

Helt specifikt for IT-verdenen er ”Open Source” begrebet, hvor skaberen af f.eks. Linux-kildekoden helt frasiger sig ophavsretten til sin kreation. Og når talen falder på Open Source og de mange applikationer man kan downloade gratis fra de respektive App Stores, så skal man sondre. Sondringen står nemlig mellem når man stiller sin kildekode frit tilgænlig (som i Linux’ tilfælde) eller når man stiller et færdig-kompileret (eksekverbart) program til rådighed. Faktisk er alt computer software udviklet før 1974 helt uden copyright og dermed at betragte som Public Domain. Vidste du for eksempel, at klassiske spil-titler som Star Trek (det tekst-baserede spil), Spacewar og Maze War er Public Domain? Og i den mere seriøse og moderne genre så er titler som SQLite og SHA-3 kryptering også Public Domain.

Public Domain bliver ofte forvekslet med freeware, som er gratis software, men som stadig er beskyttet af copyright. Hvis du anvender et af de mange antivirus programmer, foto-redigeringsværktøjer, browsere, kontor-pakker, musik-afspillere, email-klienter etc., så er der en god chance for at disse er klassificeret som freeware og dermed er de gratis.
Public Domain software har derimod ingen copyright, ingen trademarks og ingen patenter. Og generelt ingen restriktioner for hvordan softwaren anvendes. Det forholder sig dog således, at al software per standard bliver beskyttet af copyright jf. Bern-konventionen. Skaberen eller ophavsrettighedshaveren skal således fraskrive sig ejerskabet af sin softwaren, før denne kan betragtes som offentlig ejendom.

Men når man nu har opfundet noget vigtigt og betydningsfuldt, har man så en indbygget pligt til at dele det med andre? Al fremskridt som menneskeheden gør sig, er baseret på videnbegær og dermed opfindelser. Men ville det være kontra-evolutionært at holde sine opfindelser for sig selv og kapitalisere på disse? Personligt har jeg ikke noget problem med at tjene penge. Hverken til mig selv eller til min virksomhed. Hele grundlaget for at drive forretning er netop, at det skal være profitabelt. Uden en hvis pengestrøm, kan man ikke finansiere udvikling. Og har man ikke råd til at finansiere udvikling, ja så står udviklingen stille.

Man skal dog forstå, at menneskehedens udvikling er baseret på en skrøbelig balance mellem hvad der er ophavsmæssigt beskyttet og hvad der er gratis. Når jeg kalder balancen fra skrøbelig, så skal man også forstå, at hvis alle opfindelser drukner i copyright, patenter og lovgivning generelt, så ødelægger man hele ideen om offentligt fælleseje og dermed basis for at forbedre menneskehedens levevilkår. Al udvikling af både nye produkter og i kulturens verden er jo netop baseret på tidligere – og nogle gange dyrekøbte – erfaringer.
Faktisk er der ikke ret meget der er blevet offentlig ejendom (bøger, film, sange, videnskabelige artikler etc.) siden man på det seneste har valgt at ophavsretsbeskytte mange ting i meget lang tid. Altså med mindre man specifikt har gjort noget til offentlig ejendom fra starten.

Et af de områder hvor IT udvikling er baseret på Open Source er Gen-Z konsortiet. Gen-Z’s formål er at designe en memory-baseret metode til at kommunikere med og dermed udveksle meget store mængder af data. Og dette vel at mærke meget hurtigt. Med andre ord så er Gen-Z en ny industri-standard. Gen-Z er primært skabt for at imødekomme fremtidens ekstreme krav til modellering af meget store datamængder i real-tid, da de nuværende arkitekturer simpelthen ikke er hurtige og skalerbare nok.

Og da Gen-Z konsortiet er baseret på såkaldt non-profit, så er det ikke meningen at Gen-Z skal tjene penge. Gen-Z ejer dog specifikationerne og har copyright rettighederne til disse. Specifikationerne stilles til rådighed gratis og der skal ikke betales nogen licenser, ligesom Gen-Z konsortiet ikke tager nogen betaling for produkterne baseret på Gen-Z specifkationer.
De nuværende medlemmer af Gen-Z er bl.a. AMD, Qualcomm Technologies, Inc., Amphenol Corporation, Red Hat, ARM, Samsung, Seagate, Broadcom Ltd., Lenovo, SK Hynix, Cisco Systems Inc., Mellanox Technologies Ltd., Cray, Dell EMC, Micron, Electronics and Telecommunications Research Institute, Microsemi Storage Solutions, Inc.,Toshiba Memory Corporation, FoxConn Interconnect Technologies, University of New Hampshire InterOperability Laboratory, NetApp, VMware, Hewlett Packard Enterprise, Nokia, Western Digital Technologies, Inc. (Sandisk), Huawei R&D USA og IBM.
En komplet liste kan findes på: https://genzconsortium.org/

Og hvorfor har man så dannet Gen-Z? Det har man fordi fordi det er meget omkostningstungt og ressourcekrævende for en enkelt virksomhed at designe en ny og åben computer-arkitektur. Så skal man skabe en ny og gratis computerarkitektur, så kræver det samarbejde.
Ligesom det tænkende menneske har gjort det i tusinder af år.

Hvis du gerne vil læse mere om Public Domain, så kan jeg varmt anbefale at læse bogen ”The Public Domain – Enclosing the Commons of the Mind” af James Boyle. Bare Google titlen – den kan downloades gratis fra flere steder. Den er nemlig ægte offentlig ejendom.

Läs mer om Gen-Z

 

 

 

 

Mikkel Heltborg Terp
Enterprise Account Manager, global accounts