ALT INDHOLD PÅ SITET ER SPONSORERET AF HPE
Artikel

Kunstig Intelligens – skal jeg være bange?

Verden er hybrid! Sådan har vi i Hewlett Packard Enterprise længe betragtet IT. Noget er klassisk og ”in-house” og noget er ude i skyen. Men der er ikke noget der kun er enten det ene eller det andet. Og nøjagtig det samme gør sig gældende for kunstig intelligens.

Lad os lige starte med at definere intelligens. For når mange tænker på AI (Artificial Intelligence eller kunstig intelligens), så betyder det ikke nødvendigvis kunstig høj intelligens – det betyder blot at et givent system kan tage beslutninger autonomt. Intelligens er kun en målemetode man traditionelt har anvendt til at måle naturlig intelligens. Og ligesom mennesker varierer i intelligens, så varierer computere også.

Og lad os så definere hvad kunstig intelligens er: Kunstig intelligens er basalt set den datalogiske disciplin  der går ud på at få computere til at tænke som mennesker. Nogle gange kan computere være meget intelligente og nogle gange kan de være nærmest kunstigt retarderede.

Når så vi har definitionerne af intelligens og kunstig intelligens på plads, så lad os lige se på den teknologiske udvikling og hvordan såkaldte ”connected devices” er kommet til os meget hurtigt:

I 1990 var der ingen “connected devices”. Man taler om “the unplugged era”

I 1995 kommer Internet- og email-æraen. Typisk havde man kun en enkelt PC med en browser og en email-klient der kunne give notifikationer.

I 2005 træder vi ind i den mobile ære med hele 3 ”connected devices”. Typisk har de fleste en smartphone, en PC og en tablet.

I 2017 træder vi ind i IoT (Internet of Things) æraen. Både bilen, uret, køleskabet, el-målingen, lyset, musikken, radiatorerne etc. bliver forbunde og hvert enkelt menneske har nu 10-15 ”connected devices”.

Og nu bliver det gætværk, men det vurderes at i år 2025 vil der være over 100 milliarder ”connected devices”. Og når man lige pludselig har 1.000 ”connected devices” pro persona, så bliver notifikationer fra dem alle umulige at følge med i og bliver bare til baggrundsstøj. Her kommer ”Context Aware Devices” ind. Disse kan fornemme og reagere på den aktuelle situation du er i. Faktisk findes der allerede nogle af disse, men det er endnu ikke så udbredt. Så undgår man forhåbentlig også de velkendte fantom-vibrationer fra smartphonen. Vi kigger hele tiden på den og tror at der er noget nyt. Men i langt de fleste tilfælde, så er der ingenting.

Uanset hvad, så bliver den snarlige fremtid det man kalder ”Ubiquitous” eller allestedsnærværende på dansk. Alt bliver således forbundet, men man interagerer kun med teknologien når det er relevant.

Vær dog opmærksom på, at der er en del ”Unknown Unknowns” forbundet med dette. Man ved således ikke det man ikke ved. Og ingen kender fremtiden.

Læse mere: What is Artificial Intelligence?

Men lad os hoppe tilbage til det med intelligens. Mange devices og computere er nemlig hyper-intelligente når det kommer til en enkelt funktion. En dims kan således være rigtig god til at spille skak eller styre en bil. Men typisk så er den nuværende kunstige intelligens baseret på et enkelt formål. Og her adskiller kunstig intelligens sig fra menneskelig intelligens. Computere er langt bedre end mennesker til enkelte discipliner. Og samtidig er mennesker langt bedre end computere til at bevare det store overblik.

Det er med kunstig intelligens som der er med sondringen mellem vejret og klimaet. Vejret er det lille og lokale billede og klimaet er det store globale billede. Man kan således ikke udtale sig om klimaforandringer ved blot at kigge ud af vinduet.

Faktisk har vi allerede en del kunstig intelligens omkring os. Personligt har jeg f.eks. stemmekontrol i min bil, den kan til dels holde sin bane, parkere og den har en indbygget GPS. Så den er lidt intelligent, men ofte med meget tilfældige resultater. Teknologien er langtfra perfekt og kræver menneskelig intervention når det (ofte) går galt med teknologien.

Faktisk synes jeg at udviklingen ofte går for alt hurtigt. Tag f.eks. en bils fartpilot. En såkaldt PID controller (Proportional–Integral–Derivative) har været anvendt i 30 år på kemi-fabrikker, før teknologien overhovedet blev overført til en bil. Denne er således massivt testet før teknologien blev mangfoldiggjort. Sammenligner man med den styreenhed der anvendes i selvkørende biler, så har denne kun eksisteret på research-niveau siden 2007 og må betragtes som værende ny teknologi der endnu ikke er afprøvet i produktion. Så det kan betale sig at have en sund skepsis til kunstig intelligens og måske tænke i sikkerhedsstandarder.

Det undrer mig også at uheld med selvkørende biler bliver blæst så stort op i medierne. Det er som om at man fuldstændig ignorerer automobilens over 100 år lange historie og udvikling. De første mange årtier var bilen farlig og ustabil og der dør altså stadig over 2 millioner mennesker i trafikken hvert år på globalt plan. Men når en selvkørende bil drøner overfor rødt, så er det åbenbart en sensation. Al udvikling er forbundet med riscici. Udviklere og forskere opstiller altid kriterier og prøver naturligvis at minimere riscici, men nogle gange går det altså galt. Dette ligger implicit i al udvikling.

Læse mere: Infrastructure for neural networks

Uanset hvad, så er kunstig intelligens kommet for at blive og vi kan ikke bare bremse udviklingen. Og der er ingen grund til alarm. Hverken TV’et, telefonen eller videospil har ikke haft negative konsekvenser på trods af advarslerne. Og kunstig intelligens er som så meget andet ny teknologi: det skal finde sin plads blandt mennesker. Det kan godt være at jobs som er meget monotome, kan være truet. Hvis du lever af at slå græs, så er haverobotten opfundet for længst og det varer nok ikke mange år før der ikke er noget menneske der slår græs. Men det er ikke kun monotome jobs der forsvinder. Således vil jobs som praktiserende læger og advokater til dels også forsvinde. Her er computerne langt billigere og hurtigere. Og sådan kunne jeg blive ved. Men vær ikke bange. Når et type job forsvinder, så opstår der bare et nyt. Faktisk vurderer man at 2/3 af fremtidens jobs endnu er udefinerede og dermed ukendte. Vi skal bare ikke tro, at vi som mennesker kan konkurrere på pris og effektivitet med robotterne. Det slag vil vi altid tabe.

Så når du nu støder på begreber som kunstig intelligens, Machine Learning, Ubiquitous, Internet of Things, Context Aware Devices etc., så vær ikke bange – det er bare en del af fremtiden. Og vær ikke bange for din fremtidige rolle. Du har en rolle, men denne er bare ukendt. Og vi mennesker har altid været bange for det ukendte.

Læse mere: What is Artificial Intelligence?

 

 

 

 

Mikkel Heltborg Terp
Enterprise Account Manager, global accounts