ALT INDHOLD PÅ SITET ER SPONSORERET AF HPE
Blue code
Artikel

Mange tror at it kræver en høj intelligens og specialviden. Det er bare ikke sandt

Danmark er ikke udelukkende et videnssamfund for folk med lange uddannelser. Vi skal bruge alle ”skill-sets” – både dem, der kræver syv år på universitetet, dem, der kræver tre år i mesterlære og dem, der er ufaglærte. Kort sagt alle. Og så skal vi lære at leve i en it-baseret verden. Her er mit bud på, hvad vi mangler.

Cirka 13.000 timer.

Så meget skal vores folkeskole-elever gå i skole fra børnehave til og med 9. klasse. Det store spørgsmål er, hvor meget af dette er egentlig it-undervisning? Og hvor kompetent og relevant er undervisningen?

Sidste år fortalte undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance), at der ville blive tilbudt et valgfag i teknologiforståelse i udskolingen. Det var på forsøgsbasis og kun en option på 13 skoler.

Der er cirka 1.265 folkeskoler i Danmark. Dermed blev der tilbudt teknologiforståelse på cirka en procenrt af skolerne. Og dette kun til udskolingselever i 7.-9. klasse.  Med den nye forsøgsordning udvides tilbudet om at lære it-forståelse og kodning til 50 folkeskoler, svarende til cirka fire procent af Danmarks folkeskoler.

Ergo er dette stadig en forsøgsordning og ingen ved endnu, om dette bliver en obligatorisk del af undervisningen på alle folkeskolens klassetrin. Der er endnu heller ikke taget stilling til, om det skal ske som et selvstændigt fag, eller om teknologiforståelse og kodning skal integreres i alle fag.

Er vi kommet for sent til festen?

Uanset hvad, så har regeringen ambitioner om, at it-forståelse og kodning skal indgå som en del af undervisningen til alle elever, på alle klassetrin. Og det lyder jo godt og besnærende.

Men er vi i virkeligheden kommet for sent til festen og har overset en hel generation af potentielle it-kyndige unge?

Alle virksomheder er it-virksomheder – private som offentlige.

Der hersker i følge mig ingen tvivl om, at vi som en meget digitaliseret nation har et kompetencegab i forhold til, hvor digitaliserede vi er som samfund, og hvor it-kyndig en befolkning, vi har. Der er med andre ord ingen kongruens mellem vores samfund og den undervisning, som vi giver vores unge som forberedelse på at leve og tjene samfundet.

Folkeskolen og lærerne er bare ikke uddannede til at løfte denne ansvarsfulde opgave. Og dette er ikke retfærdigt, hverken over for lærerne eller over for eleverne.

It er fundament for alle

Samtidig skal gøre op med den gamle tankegang om hvem vores virksomheder er: Alle virksomheder er it-virksomheder – private som offentlige. Nogle behandler syge mennesker, nogle sælger computere og nogle bygger huse. Men it er fundamentet for dem alle.

Der findes den såkaldte ”digitale generation”, som er bredt defineret ved børn født i 1980 og derefter. Typisk er de vokset op i en meget medierig verden og er vant til moderne teknologier som trådløse og allestedsnærværende opkoblinger, tablets, smartphones, sociale medier etc. Vi andre der er født før 1980, er at betegne som ”digitale immigranter”, altså folk, der er født og vokset op i en mere analog verden, men som mere eller mindre frivilligt er på vej over i en digital verden.

Er den så meget bedre?

Men er den digitale generation så meget bedre og teknologi-vant end de digitale immigranter? Vores politikere taler meget om vigtigheden af uddannelse og vigtigheden af at være et ”videnstungt samfund”. Vi skal med andre ord leve af vores hoveder, da vi med garanti taber produktionskapløbet til andre lande på ressourcer og lønniveau. Men forholder det sig virkelig sådan? Og kan man overhovedet drive et videnstungt samfund?

Jeg arbejder i en såkaldt videnstung virksomhed. Vi opfinder en hel del og laver en del grundforskning. Det er således vigtigt at vi tiltrækker og fastholder it-kyndige medarbejdere.

Men et samfund med praktiske evner er også en vigtig faktor, for ellers kan man ikke bygge et samfund.  Et samfund skal løfte en bred vifte af opgaver for at kunne eksistere. Der er med andre ord brug for alle typer af mennesker med alle mulige kompetencer.

Hvis alle var læger, så var befolkningssundheden nok højere, men til gengæld blev der aldrig gjort rent eller bygget huse. Og på den anden side, så hvis alle var håndværkere, så var befolkningssundheden måske lavere og sundvæsenet stærkt dysfunktionelt. Til gengæld blev der bygget huse i massevis.

Vi kan ikke fokusere ensidigt

Faktum er, at man ikke kan fokusere ensidigt på én ting og dermed ikke på noget andet.  Vi er simpelthen nødt til at have mange typer mennesker, med mange typer af kompetencer.

Når det så er sagt, så taler man meget om den digitale generation, altså mennesker der er vokset op i en digital verden, og som er vant til den den digitale verdens tilbud. Men når vi snakker om den digitale generation, så er det ikke nødvendigsvis det samme, som at denne generation er digitalt kompetent.

Med andre ord er tiden løbet fra det med at ”it er for nørder”. It er for alle.

Mange fra den digitale generation bruger således teknologi præcis på samme måde som folk, der er digitale immigranter: De forholder sig passive og absorberer bare information. Og dette uden at forholde sig kritisk til den information, de får og hvordan de har fået den. Det at være eksponeret for teknologi, gør ikke nødvendigvis en teknologisk kompetent.

It er for alle i dag

Det kan godt være at man som bruger er velbevandret i den moderne verden, men når noget går galt – og det gør det altid – så er det vigtigt, at alle forstår nogle helt basale grundregler inden for eksempelvis brugergrænseflader, datatransmission, sikkerhed, fejlfinding etc.

Og det er desværre for mange ikke nok med en undskyldning om at ”det interesserer mig ikke”. Hvis man ikke interesserer sig for den digitale verden, er det præcis det samme som at sige, at man ikke interesserer sig for almen dannelse. Med andre ord er tiden løbet fra det med at ”it er for nørder”. It er for alle.

Hvis vi ikke fokuserer på at få alle uddannet til at kunne begå sig i den digitale verden, så risikerer vi at få et digitalt A-hold og et (fortabt) digitalt B-hold. Og det bliver vi ikke mere konkurrencedygtige af.

Tværtimod.

De digitale grundprincipper

Mit forslag til en digital grunduddannelse kunne være, at alle lærer om fysiske grundprincipper, herunder hvordan bliver data transmitteret, fejlfinding og fejlfindings principper, og hvordan begår man sig sikkert i en digital verden. Specielt det med sikkerheden er vigtigt.

It-verdenen er på alle måder en bred refleksion af den øvrige verden. Og ligesom der er ting og pricipper at overholde for at kunne færdes sikkert i den øvrige verden, så gælder der de samme vilkår i den digitale verden. I øvrigt er en digital grunduddannelse – det man i gamle dage kaldte et pc-kørekort – ikke noget stort og omfattende.

Det kan læres på ret kort tid og er vel i virkeligheden at betragte som en løbende mikrouddannelse: https://en.wikipedia.org/wiki/Microlearning.

Kræver ikke høj intelligens

Og så er det altså ikke noget, der kræver nogen særlige evner. Mange tror nemlig fejlagtigt, at it kræver en høj intelligens og specialviden. Det er bare ikke sandt.

Det kan undre mig, at man stadig lærer meget vedrørende den verden, som vi lever i (biologi, fysik/kemi, matematik etc), men at vi bruger forsvindende lidt tid på at lære om internettet, algoritmer etc. Og det på trods af at vores samfund er bygget på computere, og at intet ville fungere uden disse.

Vi skal bruge alle ”skill-sets” – både dem, der kræver syv år på universitetet, dem, der kræver tre år i mesterlære og dem, der er ufaglærte. Kort sagt alle. Og så skal vi lære at leve i en it-baseret verden.

Uden computere ville strømmen forsvinde, biler ville køre galt, flyvemaskiner ville falde ud af skyerne, børserne ville gå i stå, lastbiler ville ikke kunne levere varer, du ville ikke få løn etc. Kort sagt kaos.

Ret tilfældigt

Faktisk har langt de fleste lærere i folkeskolen aldrig modtaget nogen som helst træning i it. Således er eleverne overladt til tilfældigheder; Nogle få lærere ved meget om it. Langt de fleste lærere ved meget lidt om it. Derudover så mener jeg, at det tvingende nødvendigt, at alle lærer at forholde sig kritisk til den information, som de får leveret.

I en verden hvor der eksisterer mange ”fake news” og hvor dispositioner kan påvirkes af digital misinformation, så er det vigtigt med kritisk tænkning, og at man har et vist overblik over historien og historiske fakta. Kort sagt så skal alle lære lidt om afsender, modtager og budskab. Danmark er ikke udelukkende et videnssamfund for folk med lange uddannelser. Vi skal bruge alle ”skill-sets” – både dem, der kræver syv år på universitetet, dem, der kræver tre år i mesterlære og dem, der er ufaglærte. Kort sagt alle. Og så skal vi lære at leve i en it-baseret verden.

Vores virksomheder – både private og offentlige, kort sagt hele Danmark og hele verden mangler it-kyndige medarbejdere. Og Danmark og verden mangler generelt al slags arbejdskraft.

Og får vi den ikke, så kan vi ikke vedligeholde og forbedre vores levevis.

 

 

 

 

 

 

Mikkel Heltborg Terp,
Global Account Manager, Hewlett Packard Enterprise